Vild stigning: Fordobling af madbude i Danmark
De leverer din pizza, når du har tømmermænd, eller kommer med dine dagligvarer, mens du sidder hjemme i stuen og ser TV. Og der er blevet markant flere af dem.
I dag er der registreret 25.103 selvstændige madbude hos Fødevarestyrelsen. Det er en stigning på over 10.000 på lidt over et år, hvor der 1. januar 2021 var registreret 12.695 aktive madbude. I 2018 var tallet 919.
Tallet omfatter både selvstændige takeaway-bude hos madleveringsplatforme som Wolt og Hungry, men også selvstændige chauffører hos dagligvarefirmaer som eksempelvis Nemlig.com.
- Vi ser en trend, hvor der er sket en vækst i mad- og dagligvareudbringning under corona-krisen, og udviklingen er fortsat, efter samfundet er blevet mere normalt, siger Anna Ilsøe, der er lektor på Københavns Universitet og forsker i platformsarbejde på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS).
Anna Ilsøe hæfter sig ved, at det præcise antal bude både kan være højere og lavere end Fødevarestyrelsens registreringer. Det skyldes blandt andet, at tallene fra Fødevarestyrelsen kun omhandler fødevarevirksomheder – og altså dermed eksempelvis bude hos Wolt og Hungry, der er selvstændige - og ikke madbude, der er ansat, som budene er hos eksempelvis Føtex eller Just Eat.
Samtidigt er det ikke er klart, hvor lang tid der går, fra en person stopper med at arbejde som madbud, før man bliver fjernet fra opgørelsen. Der kan derfor være bude i registret, som ikke længere er aktive, påpeger hun.
Arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet Janne Gleerup påpeger, at udviklingen, hvor flere har såkaldte usikre ansættelser eller ikke har samme rettigheder som lønmodtagere, kan betyde, at vi får et a- og et b-hold på arbejdsmarkedet.
- Vi får et meget forskelligartet arbejdsmarked, præget af stigende ulighed. Dem, som har usikker eller meget svingende indkomst, får ringere mulighed for at planlægge deres liv og er nødt til at tænke kortsigtet, siger Janne Gleerup.
Selvom man særligt ser en stigning i usikre ansættelser inden for transportsektoren, så kan det nemt sprede sig til andre brancher, siger Janne Gleerup, der påpeger, at forskellen i rettigheder stiller fagbevægelsen overfor nye udfordringer.
- Man har en opgave i forhold til at sikre, at de unge mennesker ikke vænner sig til at acceptere tab af rettigheder, som arbejderbevægelsen har tilkæmpet, siger hun.
To af de store spillere på mad- og dagligvareleveringsmarkedet er selskaberne Wolt og Nemlig.com. Wolt oplyser til Fagbladet 3F, at de nærmer sig omkring 5.000 bude, og at de forventer, at udviklingen fortsætter i 2022. Selskabet henviser til sin egen tilfredshedsundersøgelse, der viser, at 90 procent af budene er tilfredse med at arbejde for Wolt.
- Hvis ikke tilfredsheden blandt kurerpartnerne havde været i top, havde det været helt uproblematisk for dem at få arbejde i hotel- og restaurationsbranchen, i dagligvarebranchen og som podere, lyder det fra Wolts kommunikationschef Mikkel Tofte, som også påpeger, at Wolt har udvidet sin forretning til også at levere dagligvarer og i flere steder i landet. Han påpeger dog, at det ikke er alle registrerede bude, der er aktive.
Hos Nemlig.com oplyser logistikdirektør Jonas Rolandsen, at firmaet samarbejder med transportvirksomheder, ikke chauffører. Han oplyser ikke, hvor mange chauffører der kører for Nemlig.com, men at firmaet har reduceret antallet af transportvirksomheder, de samarbejder med i løbet af det seneste år.
